Rasmus Klump

Rasmus Klump

Klump er en aldeles hyggelig fætter, der hygger sig i sine venners selskab. I historien er der ingen længere forklaring på hvordan de har mødt hinanden - de er bare gode venner. Klump er en lækkermund og spiser med stort velbehag både biksemad, plukfisk, vandgrød, honning og tykke pandekager med jordbærsyltetøj. Pandekagerne som Klump spiser skal være meget tykke.

Klump er faktisk, tro det eller ej, forlovet! Han skal giftes med Ursula (Kong Ursus' datter). Klump kommer jo langt omkring på sine rejser, og da de foregår i skib er der sjældent langt til vand, og det indebærer et faremoment for Klump. Hans mor vil ikke have at han får sine bukser våde og når det sker bliver han meget ked det. Men alle de andre ved det også, så de hjælper til med at holde ham tør - og trøster med at bukserne nok når at blive tørre inden Mary når hjem.



© 2008 Copyright DANSK FRI FERIE A/S Brøndbyøstervej 84 DK-2605 Brøndby Telefon: (+45) 70 15 49 49 Mail: dansk@friferie.dk